Appelsiner

Ikke på lager

DKK 174,00

Igen i år hjælper familiens venner med at skaffe alle de flotte frugter fra marker i Valencia, der nu i 20 år er kommet til Skive og Thy. I begyndelsen havde jeg nok selv, men siden det første år har naboer og naboers bekendte hjulpet med, så de allerbedste frugter fra de rigtige skrænter og dale kan samles og sendes hjem til os.

Igen i år er der selvfølgelig både ”almindelige” og økologiske appelsiner og klementiner.

Der er absolut intet at klandre de ikke-økologiske appelsiner for. De er givet et absolut minimum af gift, hvis det har været nødvendigt – bl.a. hvis insekter har angrebet bladene.

Et lille pakkeri sørger for pakningen, hvor det, der får frugten til at skinne kun er forsigtig børstning.

Ingen vask, kun grov sortering efter størrelse – intet træ producerer jo frugter af samme størrelse, og de kommer direkte fra træerne.

Ingen overfladebehandling, bade med holdbart fluidum, voksninger eller stråler!

Direkte fra træet, i kasser, til pakning og så i bilen til Danmark!

Bilen køres af omhyggelige chauffører, 4 dage før udleveringen i Skive Lufthavn. Der sørges for gradvis sænkning af temperaturen, udluftning undervejs, korrekt luftfugtighed og ensartet temperatur i hele vognen – hvert år kommer vi nærmere det bedste!